03.05.2023

Frister for a-skat

Frist for betaling af a-skat og amb. for juli og august 2023 udskydes, ifølge lovforslag.

Ekstra likviditet

Baggrunden er, at regeringen ønsker at skabe muligheder for yderligere likviditet til alle virksomheder med ansatte. Dette som følge af inflation mv. Derfor er der fremsat lovforslag om at udskyde afregning for a-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende de betalinger, som ellers forfalder i juli 2023 og august 2023.

Lovforslaget kan ses her. Det ventes vedtaget i den nuværende form, og skal førstebehandles den 2. maj 2023.

A-skat og AM-bidrag, som skulle betales i juli 2023

For mindre virksomheder (virksomheder hvor årlig indeholdt AM-bidrag udgør maksimalt 250.000 kr. og A-skat maksimalt 1 mio. kr.) er der en normal betalingsfrist den 10. juli 2023 (for a-skat der vedrører juni 2023). Denne betalingsfrist flyttes til 31. oktober 2023, altså ca. 3,5 måneders ekstra kredittid.

For store virksomheder (dem med tilsvar af AM-bidrag  / A-skat på mere end 250.000 kr. / 1 mio. kr.) er der en normal betalingsfrist den 31. juli 2023 (for a-skat der vedrører juli). Denne flyttes til 10. november 2023, altså ca. 3,5 måneders ekstra kredittid.

A-skat og AM-bidrag, som skulle betales i august 2023

For mindre virksomheder er der en normal betalingsfrist den 10. august 2023 (for a-skat der vedrører juli). Denne flyttes til 12. februar 2024, altså ca. 6 måneders ekstra kredittid.

For store virksomheder er der en normal betalingsfrist den 31. august 2023 (for a-skat der vedrører august). Denne flyttes til 29. februar 2024, altså ca. 6 måneders ekstra kredittid.

Angivelser af løn, a-skat

Angivelsesfristerne udskydes ikke. Dvs. at du skal angive løn, a-skat mv. overfor Skattestyrelsen, som normalt.

Fremrykket betaling

Ovenstående om udskydelse af betalingen, gælder ikke for virksomheder som er på de særlige regler om fremrykket afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

For mere information

Brædstrup og Tørring: mail@lidegaard.com og 7575 2611
Horsens: jel@lidegaardrevision.dk og 7561 6700



Tilbage